Vellykket bagedag på Søndermarken 1

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.13 September 2022 - Kl.10:03

Cirka 35 deltog i bagedagen i væksthuset.

Deltagerne havde en spændende dag.


Humøret var i top.

Cirka 35 deltog i bagedagen i væksthuset.
Væksthus Spøttrup´s smage- og bagedag var en succes. Arrangementet var væksthusets første, og mange deltog.  I alt deltog 15 på selve bagekurset. I tillæg kom der en 15-20 stykker forbi væksthuset og kiggede og snakkede med de frivllige.
Der blev bagt brød og boller af mange kornarter - herunder ølandshvede, kuglehvede, amy vårhvede, rød og blå nøgenbyg, purpurhvede, hallandshvede, havre og mariagertoba - med instruktion ved Dorthe Dalsgaard og Maureen Sørensen. Desuden blev der bagt skotske oatcakes med John Bryden. Dagen bød også på masser af læring om kornarter og deres brug ved Bente Qvist Kjærgård fra Livø, mens Maria Olesen serverede bygotto med cider kogt over bål, og Karen Refsgaard og Søren Wang serverede pandekager af kuglehvede og Amy vårhvede.
Deltagerne vejede og kværnede korn, bagte, spiste og nød fin instruktion i den gamle lade, og de fik brød, surdej og dej med hjem samt en masse læring i fremtidig bagning. 
Også Mostegruppen og Finn Andersen ved Æblets By deltog, og de sørgede for nymostet cider, mens kromanden i Rødding stod for syltetøj til pandekagerne. Aurion havde sikret både mel og kværn, og Steen K Andersen stod for bageovnene.